Menu
Kunstnerisk Udvikling
Undervisning
Bliv Medlem

Kunstnerisk Udvikling

FIMD inviterer til kollegadag d. 24. oktober

I Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København NV – Studio 2

 

Hvordan skaber vi inspirerende dansepraksisser, når mennesker med og uden handicap danser sammen?

 

Lørdag den 24. oktober inviterer FIMD – Foreningen for Integreret Moderne Dans i Danmark – til KOLLEGADAG i Dansekapellet. En dag for dansere, dansepraktikere, facilitatorer og kunstnere, der interesserer sig for eller arbejder med integreret dans. Vi skal udveksle erfaringer, undersøge dansepraksisser og skabe nye forbindelser på tværs af vores felt.

 

Dagen byder blandt andet på:

Kl. 10:15-10:30 – Velkomst og kaffe/the
Kl. 10:30-11:30 – Førstehjælp og hjertelungeredning med Hjerteforeningen
Kl. 11:30-12:30 – Fælles frokost
Kl. 12.30-14:00 – Soft Passenger – The Movement of Our Attention – workshop med Nicola Visser & Astrid Hellerup Elmstrøm
Kl. 14:15-15:15 – Samtale om, hvordan vi bygger et stærkt professionelt fællesskab
Kl. 15:15-15:40 – Erfaringsudveksling og nye initiativer
Kl. 15:40-16:00 – Vi slutter dagen på dansegulvet

 

I workshoppen Soft Passenger undersøger vi, hvordan vi kan være sammen gennem en særlig kvalitet af opmærksomhed – en opmærksomhed, der skaber tryghed og plads til, at dans kan vokse indefra og ud.

 

Astrid Elmstrøm er danser og underviser og har performet med JUSTART i seks år. Hendes arbejde omfatter dans på tværs af generationer og med improvisation med forskellige funktionsniveauer, undersøgelser indenfor tegn-dans samt kollaborative forestillinger i Aarhus.

 

Nicola Visser er community dance-kunstner, underviser og forsker, som arbejder internationalt. Som medstifter af JUSTART skaber hun inkluderende forestillinger og deltagerbaserede projekter, der undersøger, hvem der kan danse, og hvordan. Hendes praksis bygger på improvisation, dans med forskellige funktionsniveauer og kunstnerisk forskning.

Både Astrid og Nicola blev inviteret af FIMD til at samarbejde om deres huskunstnerprojekter på Egmont Højskole i 2021 og 2022.

 

JUSTART er en scenekunstnerisk virksomhed med base i Aarhus, som udvikler integrerede og inkluderende kunstneriske projekter, der udfordrer forestillinger om, hvem der kan deltage i kunst og på hvilke måder. Vi kombinerer kunstnerisk forskning, lokalt engagement og internationalt samarbejde med et stærkt fokus på tilgængelighed som både en kreativ og strukturel praksis.

Workshoppen foregår på engelsk.

 

Tilmelding senest 12. oktober
Skriv til annakatrine@integrateddance.dk og fortæl, om du deltager hele dagen eller kun før/efter frokost. Hvis der er noget, vi skal være opmærksomme på i forhold til dine behov for tilgængelighed, må du meget gerne skrive det ved tilmelding.

Der er kun 16 pladser til workshoppen, så tilmelding er efter først-til-mølle princippet. Alle er velkomne før og efter workshoppen.

 

100 kr. for ikke-medlemmer
Gratis for FIMD-medlemmer
Bliv medlem af FIMD for 50,- her

Frokost og snacks er inkluderet, og sammen hjælper vi med at få dagen til at ske, helt i FIMD-ånden.

 

Foreningen afholder løbende:

  • Teacher Training
  • Huskunstnerprojekter
  • Dans og undervisning ude af huset
  • Oplæg om foreningen og integreret dans

 

TIDLIGERE UNDERVISNING UDE AF HUSET:

 

I 2025:

Klub Levuk, Slettestrand, Muskelsvindfonden & X-dance festival (FI)

I 2024:

Muskelsvindfonden & Klub Levuk, Hillerød

I 2023:

HF efterslægten & Nørre Gymnasium

I 2022:

DansIt (N) og PUSH+ (UK, I, B & DK) online, Greve Gymnasium; ‘Verdensmål & Dans’, Klub Kig Ind i Holbæk, Egmont Højskolen, Tagensbo skole med ‘Oplevelsesbaseret undervisningsforløb om krop og normalitet’, HF-efterslægten.

I 2021:

Tagensbo skole Kbh Nv., Aaben Dans i Roskilde, Egmont Højskolen & Strandparkskolen

I 2020:

HF-efterslægten

I 2019:

Haslev Idrætsefterskole, Nyager skole Rødovre, Egmont Højskolen, Dyvekeskolen Amager, Strandparkskolen Kbh. SV, Tagensbo skole og Utterslev skole Kbh Nv, Sommercamps for Københavns Kommune & på HF-Efterslægten Kbh Nv.

Undervisning

I efterårssæsonen 2026 inviterer vi til:

 

Danse- og bevægelsesklasser med Carl Tirsgaard

lørdage kl. 10.00-12.00;

d. 5. + 19. September, 3. + 31. Oktober, 14. + 28. November (sæsonafslutning)

Se mere om klasserne her: https://fb.me/e/8urfOQXd6

Foto: Marie Rosenkrantz Gjedsted

 

Kreativt danse- og performancehold Dråbe med Paulina Rewucka;

lørdage kl. 14.00-17.00.

D. 5. + 26. September, 3. og 31. Oktober, 7. , 21. og 28. November  (sæson afslutning).

Læs mere via dette link: https://fb.me/e/9s8Nl9vl1

Undervisningen foregår hovedsageligt på engelsk.

Foto: Marie Rosenkrantz Gjedsted

 

Contact impro med Agata Rutkowska og Sebastian Grubb

lørdage kl. 13.00-16.00;

12. September, læs mere her: https://fb.me/e/4xgpcNaDO

AFLYST: 10. oktober.   Læs mere her: https://fb.me/e/73IhgsjTs

14. november.   Læs mere her: https://fb.me/e/9Eg93OB6S

Undervisningen foregår på engelsk

Foto: Inge Marie Baiocchi

 

Åbne klassser

Som medlem kan du komme og være med på torsdage fra kl. 14.00-16.00 i studie 2. (Er du ikke medlem kan du sagtens blive det). Disse dage åbnes studiet af vores undervisere og Kunstrnerisk leder, til fri bevægelse.

 

Alle aktiviteter finder sted i Dansekapellets Sal 2.

Vi ses på Dansekapellet, Københavns Danse- og Bevægelseshus, Bispebjerg Torv 1, 2400 København Nv., som er handicapvenligt, og er nemt at nå i bil, på cykel eller via offentlig transport.

 

Har du spørgsmål kontakt da Janne på tlf: 30 20 85 99 eller e-mail: janne@integrateddance.dk

Kom i bevægelses-tøj, og husk en drikkedunk til vand, og en snack til at tanke op i pausen.

 

Hvis du har særlige udfordringer, er det vigtigt at du kontakter os før en workshop, så vi er bedst forberedte på at skabe et trygt rum.

 

Vi glæder os til at danse med dig!

Bliv Medlem

ONLINE TILMELDINGSBLANKET

    Fuldt navn (skal udfyldes)

    Adresse (skal udfyldes)

    Telefonnummer (skal udfyldes)

    Fødselsdag og år: (Med henblik på kommunalt medlemstilskud)

    Email

    Ved at sætte kryds bekræfter du at være handicappet i forhold til aktiviteten og have behov for ekstra hjælp for at deltage i den folkeoplysende aktivitet. At være bemyndiget til at afgive erklæringen. Og giver tilladelse til at relevante myndigheder kan kontrollere oplysningerne. (Dette gælder kun mennesker med handicap)

     

    Medlemskab for individer for 2026: 50,00kr.

    Kan indbetales til Merkur Bank: 8401-1036286 / Mobil Pay 52924 / kontant ved en workshop

     

    For dit årlige medlemskab får du; 4 nyhedsbreve årligt, adgang til 2 visninger/forestillinger i FIMD-regi i sæsonen.

     

    Medlemskab for institutioner for 2026:

    400 DKK med mulighed for 20% rabat på oplæg om foreningen afholdt af Janne på 3.500 DKK

     

    Velkommen i foreningen og Tak.

     

    Venlig hilsen FIMD’s Sekretær, Dorte Østergård