Menu
Sanse, Danse -et menneske bliver til

Klub Levuk’s Teater & Musiklinje har i samarbejde med Foreningen for integreret moderne dans i Danmark (FIMD) v. Janne Weidinger og Kostumedesigner & Tekstilformidler Line Lund Bak, udviklet forestillingen ’Sanse, Danse… -et menneske bliver til’.

 

Forestillingen er en del af et huskunstner projekt under Statens Kunstfond, hvor huskunstnerne på Levuk, Line og Janne, siden august 2024, to gange om ugen har danset, leget, sanset, og lært om tekstiler og deres tilblivelse, med Levuks teater og musikhold. Dette har mundet ud i en æstetisk smuk, sanselig og rørende forestilling med de unge mennesker på scenen.

 

I forløbet har eleverne været med til at skabe dele af kostumer, scenografi, lyd og dans, som kan opleves i forestillingen. Gennem samarbejdet har vi udvidet de unges forståelse af, hvad dans er, og hvordan man kan bruge tekstil som et kreativt element.

 

Vi takker for et fantastisk samarbejde!

 

Video af Steinunn H. Thorsteinsdottir:

Udtalelse:

“Vi oplevede en overvældende sansemættet forestilling med fin lyssætning, smukke
dragter og et fantastisk sceneri. En fantastisk og professionel gennemført forestilling,
som er blevet sat op på forholdsvis kort tid med stor forståelse for vores unge
menneskers forskellige udfordringer.

 

De unge viste et stort engagement og bidrog hver især ud fra deres individuelle formåen, hvilket skabte plads til alles udfordringer. Det var rørende at opleve den stærke følelse af samhørighed i gruppen.

 

Forestillingen rørte os meget og gav os som forældre til Jens et indblik i en modenhed
og selvsikkerhed, vi ikke tidligere har set på samme måde hos ham. Jens har været
meget engageret – har talt meget om forberedelserne, og tandlægetider o.a. har måtte
vige flere gange for, at han kunne deltage i prøver og undervisning.

 

Han har overskredet sine grænser med en kæmpe sejr til følge. Han er stolt og meget
glad for at have deltaget, og tør tro mere og mere på så selv med de sejre, han får. Vi
taler stadig om den gode oplevelse med ham.

 

Vi er meget imponerede og glade for den oplevelse, vi alle har fået, og håber, at andre
får mulighed for at opleve noget lignende.”

 

 

 

Projektet blev støttet af:

Statens Kunstfond, Klub Levuk, Hillerød Kommune, Saks Potts, Magnetz og Bamboo

Galleri

Menu
Walking care-freely through troubles

This work is about chosen solitude and feelings which occur in the realm between a child and becoming a grown up. It is an attempt to approach the rollercoaster of a lifetime. 

Number 1 girl.

The pump is out of order. 

These hands are made for walking.

Is there anything you would wanna say to your surroundings or to the world if you would have space and they would listen?

No matter what you’re going through, it’s gonna get better at some point. Well… we’ve all gone through something tough before but you will find your way again.

What do you say when I say fan-club? 

K-pop. Korea… 

…here I come!

Stay yourself. Don’t care too much what other people say. Don’t change for other people.” 

 

Galleri

Menu
Velkommen til de Normale menneskers fest -en svingom med magtstrukturer

Baggrund for forestillingen

IDE har undersøgt det historiske ekko af, hvordan mennesker med handicap igennem tiden er blevet ekskluderet fra og hengemt af samfundet. Forestillingen iscenesætter vores måde at interagere med mennesker der afviger fra normen, og tydeliggør hvordan vi alle bærer den historiske byrde.

 

Udtalelse:

“Velkommen til de normale menneskers fest, er en rørende fortælling som gennem dans, giver indblik i nogle af de personlige kampe, man kan møde i erkendelsen af at leve med et handicap.” Signe Daugaard

 

Forestillingen blev produceret i 2014-15 med danserne: Cath Borch Jensen & Annika Kompart, og blev genopsat i 2020 med Josefine Bjørklund & Clara Wärme

Komponist: Andreas Busk

Koreograf: Janne Weidinger Kristensen

 

Videoklip:

Galleri

Menu
Holding the Line - the line that holds us

Line og Thea er begge to unge kvinder i 20’erne, som har fundet glæden og hinanden gennem dansen. Line lever med Downs-syndrom, og de to har mødtes gennem Foreningen for Integreret Moderne Dans, der har til mål at skabe rum og dansefællesskaber for mennesker med og uden anderledes fysiske forudsætninger.

 

Performancen sætter spot på, hvordan dans kan være et vigtigt og trygt afløb for selvudtryk og accept af dem, der afviger fra normen – på den ene eller anden måde. Dem, der afviger fra den normative krop, det normative sind.

 

Og hvad vi alle kan lære, ved at give plads på dansegulvet til dem, der normalt ikke bliver inviteret ind på det. 

 

I en relation mellem en able-bodied person og en, med et synligt handicap, har man som regel en klar forventning om, hvem der yder omsorgen, og hvem der modtager den. Men i dansen mødes vi og udveksler den på lige fod.

Galleri

Menu
Mango Tango

MangoTango (varighed 7,5 min)

En fusion imellem moderne dans og Tango, i samarbejde mellem FIMD og Mikrobryggeriet PeopleLikeUs (PLU)’

 

Forestillingen blev vist 5 gange; i Dansekapellet og til Friday Night Sharing, til Folkemødet på Bornholm for DUOS og PLU og til Åbningen af en Mikkeler afdeling i Kødbyen

Video:

Galleri

Menu
Where do we go from here ?

Where do we go from here?

Where do we go from here? -er en forestilling der giver plads til de kroppe, som skiller sig ud fra den krop vi normalt ser på scenen og i samfundet, og giver publikum en oplevelse af, hvordan det egentlig opleves at leve med en begrænset krop.

Om forestillingen:
Where do we go from here? førte publikum ud på en fysisk vandring i et publikumskostume, hvor publikum var bundet sammen. Publikum startede på Bispebjerg Kirkegård og vandrede ind igennem Dansekapellet, hvor studier og husets kroge tager form af personlige historier fra performere, hvoraf flere lever med et handicap.

 

Where do we go from here? giver dem vi normalt ikke ser og hører på scenen, plads, rum og fortælletid, og publikum bliver sat i en begrænsende situation, imens der berøres emner som for mange mennesker kan være ubehagelige.

 

Where do we go from here? -er en samfundskritisk danseforestilling, fra dem som normalt ikke er velkomne på scenen.

 

Igennem vandreforestillingen fik publikum indblik i personlige historier om danserne; Bettina der i midten af sine 20’ere faldt af en hest og blev genoplivet, Sandie der er plus-size og fylder mere end ét sæde i bussen, Lisa der har levet med leddegigt i 25 år, som pludseligt er gået i bero. Fælles for dem er, at det har haft en enorm betydning at kunne udtrykke og udvikle sig igennem dansen. Lisa tilskriver dét at hun er blevet rask, dansen, og vedholdende træning.

 

Det er bare nogle af de historier som vi vil fortælle igennem danseforestillingen Where do we go from here?, -og som vil være med til at åbne for hvilke kroppe og historier, man kan se og opleve i dansk scenekunst.

 

Forestillingen afvikledes i og omkring Dansekapellet i uge 15 2024, med omkring 150 betalende publikumer. Vi bød alle velkommen også folk i kørestole, svagtseende, blinde og hjælpere. Hvis man er hørehæmmet, kaunne man anmode om at få teksten transskriberet.

 

Udtalelser:

“Det er noget af det stærkeste jeg længe har set. Tak”

 

“It is such a loss not knowing how wide the variety is of ‘what is a body’, how a body can look and function. It is only ‘abled-bodies’ loss. Thank you for this beautyful performance”

 

“Highly captivating show that deeply captures you as an audience. I´m in awe of the cast and what i have withnessed”

 

“I am moved. Thank you for inspiring me. Thank you for your courage. My body takes care of me. My body is a good body. I take that with me. Thank you”

 

“Beauty has many aestetics”

 

“Intense and beautyful and full of love”

 

“A tribute to humanity, in all its places and times. Feeling very greatful. Feeling generosity in a shared space”

 

“Moving, touching, powerful, beauty in emotion, hurt in limitation, gently and with sharpness pointing to my privillige….. it was such a touching experience, and it is so powerful”

 

“Thank you for taking us through this beautiful and touching performance, with all its unique parts. It was heartfelt, playful, fragile and brave. I am cheering on all you artists, and please create more integrated and accessible art pieces”

 

Film fra forestillingen:

Galleri

Menu
Forestilling
Udtalelser

Anybody With Any Body

Foreningen for Integreret Moderne Dans i Danmark (FIMD)s danseforestilling Anybody With Any Body er målrettet unge, og vender blikket mod et mangfoldigt udtryk i bevægelse med en anderledes krop på scenen.

 

Anybody With Any Body inviterer til at opleve en danser der udfordrer normaliteten, og sætter spørgsmål ved idéen om den æstetisk perfekte krop.

 

Hvor er de tykke kroppe? De langsomme kroppe? De arrede kroppe? …

…Hvem passer ind? Hvad er normalt?

 

Anybody with Any Body er skabt ud fra et behov for at fremhæve alle kroppe som værdifulde og for at vise at kroppe er forskellige.

 

Publikum får et indblik i, og måske et nyt blik for hvilke bevægelser der er værdifulde, og for hvilke kroppe som har ret til at blive vist på en scene… og måske endda en nyerhvervet accept af egen krop?

 

Én af FIMDs målsætninger er at afmystificere tabuer omkring anderledes kroppe, og dermed bidrage til at nedbryde afstanden mellem mennesker.

 

Den efterfølgende talk rammer ind i emner som; tvivl, frygt, sårbarhed, skam, normer, fordomme og livslyst – i en verden af konstant redigering og stræben efter perfektionisme.

 

Lars Tagensbo skole:
”Sikke en modighed Sandi har, at hun stiller sig så åbent og sårbart foran sit publikum”

Dorte Østergaard
”Det er den smukkeste forestilling, FIMD har kreeret indtil nu”

Janne Weidinger Kunstnerisk leder
“Som kunstner og borger i Danmark, savner jeg diversitet. Integreret dans sætter gang i forandring, som kan inspirere vores samfund kollektivt. Vi kan være med til at bryde det nuværende normative, og give publikum ’et nyt ben at danse med”

 

Galleri

Menu
Om forestillingen
Udtalelse
Forestillings lokationer

“HVEM ER JEG? HVEM ER DU? -UDEN MIG…”

-er et danse-event og en kunstnerisk udforskning af hvem vi er som mennesker, og hvad vi igangsætter og spejler, hvordan vi agerer og reagerer i mødet med hinandens forskelle og ligheder. Eventet vender blikket mod integrationen af, og glæden ved mangfoldigt udtryk i bevægelse, med forskelligt fungerende kroppe.

På scenen er der 4 dansere med forskellige forudsætninger, en rollator, en kørestol og en hånd-protese….

Den 23. august 2019 optrådte FIMD ved kulturnatten i Kolding, og det blev en rigtig god oplevelse for os koldingensere.
Få minutter inde i forestillingen tænkte jeg, at gruppen fortjener både opmærksomhed og stor anerkendelse for det, de kan.

En danseforestilling består af mange elementer: koreografien – dansernes kunnen – musikken – scenen – publikums medleven. For mig at se gik det hele op i en smuk og højere enhed.

De 4 medvirkende udfyldte hver især deres rum på scenen, og de performede med den ro og sikkerhed, som kendetegner meget gennemarbejdede forestillinger. Forestillingen har en fin koreografi, som gjorde, at vores opmærksomhed blev fastholdt. At publikum blev inviteret ind på scenen og kortvarigt fik mulighed for selv at danse, blev modtaget med begejstring.

FIMD-dansere har forskellige forudsætninger. Forestillingen overbeviste os straks om, at man kan optræde med dans, selvom man har et handikap. Men…

Forestillingen er meget mere: Det er en æstetisk flot forestilling med et højt kunstnerisk niveau.

Og – ja. Der bliver skubbet til vores grænser og forventninger. Vi er ikke vante til at se, at en protese bliver taget af og på, og at en rullestolsbruger i perioder er ude af rullestolen, men her virker det naturligt og på ingen måde akavet. Man skal heller ikke undervurdere det mod, det – måske mest i begyndelsen – har krævet fra dansernes side, at stille sig i centrum for alles opmærksomhed.

Som sagt: En flot forestilling med et højt niveau.

Hvis I får mulighed for det, vil jeg anbefale alle at se FIMDs forestilling.

“Hvem er jeg? Hvem er du? – uden mig…”

I får en stor oplevelse.

Henning Laursen, Kolding

 

 

Forestillinger med ‘Hvem er jeg?’ i 2019:

 

December; Frederiksberg Rådhus’ Frivillighedspris på Den internationale Handicapdag

Tagensbo skole

Sydhavns Compagniet

BLU for TV2

Strandparkskolen

 

November; Utterslev skole Kbh. Nv.

 

Oktober; Hjernesagens konference; Bevæg hjernen

Nyager skole; Tema uger Total Normal

Haslev Idræts Efterskole

Egmont højskolen i Hou

 

September; ‘Sct. Hans løbet’ i Roskilde

Kompasset/IF-Kæmperne

Christianshavns Torv

HF-Efterslægten

Geelsgårdskolen

 

August; Kolding Kulturnat

 

Juni; ‘Store Torv’ i Rønne, Bornholm

 

Maj; Grundtvigs kirkens Menighedsråds fest, Bispebjerg

 

April; ‘Friday Night Sharing’ i Dansekapellet

 

Februar; Bispebjerg Hjemmet

 

Forestillinger med ‘Hvem er jeg?’ i 2018:

 

December; På Den internationale Handicapdag, Rentemestervej Bibliotek

 

September; Copenhagen Fusion Festival

 

August; Christianshavns Torv, for Christianshavns Bibliotek

 

Juli; Bispebjerg Torv

 

Juni; I Emaljehaven & på Utterslev Torv

Galleri

Menu
LISTEN-IN
Udtalelser

– Er FIMDs 3. Huskunstnerprojekt, som foregik i sommeren 2022, på Egmont Højskolen.

Undervisningen bestod af dans/bevægelse, body-work, koreografi, danse- og musikteori.

 

I samarbejde med musiker Anja Tietze Lahrmann og Konsulent Nicky Visser udforskede vi 2 forskellige former for lytning:

 

  • Lytningen, der hvor vi oplevede lyde. Den lytning, dét der er en auditiv aktivitet. Lydbølger krydser kroppens tre mindste knogler i mellemøret og vibrerer cochlearens spiral. -Hvad er den fjerneste lyd, du kan høre? -Hvad er det nærmeste? Vi brugte mikrofoner og stetoskoper til at udforske dette.

 

  • Lytning som sansning – det er en åben tilstand af opmærksomhed. Vi øver os i at lytte gennem vores krop, igennem vores hud…  -at lytte gennem berøring.

…Begge disse måder at lytte på, leder os ind i bevægelse og dans.

Vi lytter til vores egen krop, vi lytter til vores partnere og vi lytter til gruppen, når vi danser.

Vi lytter til rummet…

 

Video af Alexander Håkansson:

Line, dansende i uge 29: “Det har været en fantastisk givende og inspirerende uge. Det var skønt at bevæge mig så meget og på alle mulige nye måder, og lade mig føre og stole på at min krop ved hvordan den vil bevæge sig. At lytte ind og ud, -og den samskabte tryghed i gruppen var en berigende oplevelse. Jeg er igen blevet bekræftet i hvor betydningsfuldt det er når vi er sammen i mangfoldighed. Dansen og musikken er en fantastisk måde hvorpå vi kan mærke fællesskabet og alt det der forbinder os”.

 

Erica, Dansende deltager: “Jeg har altid været meget glad for at danse, men det overraskede mig alligevel, hvor meget jeg kunne lide og hvor afslappende jeg fandt den frie dans. Teorien var til tider lidt tung, andet sad lige i skabet. Alle danseøvelserne kunne jeg lide”.

 

Mulle & Cliff, publikum og ægtepar, hvor af den ene har et handicap, deltager i familiehøjskolen med deres børn: ”Det var en rigtig fin forestilling. Det var ikke ligesom kørestolsdans. Her havde i de handicappede med som ligeværdige. Det var æstetisk. Det var kunst!”

 

Rasmus, lærer på Egmont Højskolen: ”Det gik godt. I år var det nemmere at se dansen og bevægelserne, fordi vi var så tæt på de optrædende”.

 

Charles (musiklærer) & Michael (far til 2 af de optrædende unge): ”Det var virkeligt god musik der blev spillet til forestillingen, for sådan nogle gamle jazz-entusiaster som os!” 

 

Årets huskunstnerprojekt blev bredt ud til 250 mennesker igennem forestilling, installation og foredrag + dokumentar.

LISTEN-IN video fra Egmonthøjskolen: https://youtu.be/ilMI_1_EeWY

Galleri

Menu
Min Øjesten
Udtalelser

– Er titlen på to undervisningsuger som foregik i uge 28 og 29, sommeren 2021, på Egmont Højskolen.

 

Undervisningen bestod af dans/bevægelse, body-work, koreografi, danseteori og en tur til Norsminde Æblefarm, hvor vi undersøgte dans, bevægelse og sanselighed, i og med naturen.

 

Deltagerne som var i alderen 13-75 år, fik opgaven; At mærke efter hvad der var deres Øjesten i henhold til sommeren, kurset og danse lektionerne, -for at fokusere på hvordan vi ser, oplever og modtager indtryk.

 

Sidst i hver uge opførte danserne en forestilling, hvor kursets øvrige deltagere var publikum. Publikum blev til sidst inviteret op til dans. Vi var så privilegerede at have livemusik til begge forestillinger.

 

I samarbejde med Nicola Visser udviklede Foreningen for Integreret moderne dans i Danmark (FIMD) ’Min Øjesten’, vores første Huskunstnerprojekt. Det blev en herlig og intens oplevelse, som vi er lykkelige over at have fået udbredt til omkring 400 mennesker, som nu ved, at der findes en kunstform i Danmark som integreret dans!

Rasmus Schmidt, lærer på Egmont Højskolen:
“Meget rørende og inkluderende forestilling, der fik alle kursister, deltagende med. Man stod tilbage med kuldegysninger og overbevisningen om at dans er for alle”.

Line, mor til dreng med særlige behov, har deltaget på familieugen flere somre i træk:
“Jeg stod og betragtede den smukke og fascinerende danseforestilling mens danserne bevægede sig fra gangbroen og ind på stranden, og pludseligt strømmede tårerne ned over mine kinder. De talte ord sammen med musikken og dansen var indbegrebet af skønhed, sanselighed, samhørighed og kærlighed. Det livet handler om. Mellemmenneskelig kontakt, gensidighed og forbundethed. For mig var det så livsbekræftende hvordan mennesker gennem dansen på mange planer kan bevæge uafhængigt af forskellige funktionsniveauer”.

Galleri