Foreningen for integreret moderne dans i Danmark er en frivillig og folkeoplysende foreningen, stiftet med henblik på at støtte og fremme interessen for integreret dans. Integreret dans kan, som ordet betyder, integrere mennesker igennem dansen og rykke os tættere på hinanden.
FIMD skaber større livskvalitet og samvær for en gruppe mennesker, med og uden anderledes fysiske forudsætninger, hvor vi i samspil kan bevæge, udtrykke os, og skabe ud fra egne præmisser. Vi ønsker at tilbyde bevægelse igennem et ikke-konkurrerende element. Det sker via folkeoplysende workshops, med interne og eksterne undervisere, samt udvikling og visning af forestillinger. FIMD har base i København.
Foreningen står på skuldrerne af Integrated Dance Explorations (IDE). IDE’s kunstneriske virke udvider normalitets-begrebet, og arbejder for lige muligheder for at mennesker med handicap kan danse, performe, og på sigt studere dans, på lige fod med alle andre.
FORMÅL Foreningens formål er at manifestere integreret dans som kunstform i Danmark og gøre dans tilgængelig for alle med enhver krop. Vi styrker mangfoldigheden og udfordrer begrebet normalitet gennem integreret dans – både som en disciplin og som en kunstnerisk form for bevægelse. Samtidig skaber vi en forståelse af, at alle mennesker har talenter og ressourcer, der kan benyttes.
VISION Vi stræber efter at blive Danmarks førende integrerede dansekompagni, der konstant udvider opfattelsen af integreret dans som en disciplin og kunstform.
MISSION Vi skaber livsglæde og kunstneriske oplevelser for og med mennesker med forskellige evner og kroppe – med dansen som værktøj.
VÆRDIER Tolerance – Rummelighed – Inviterende – Fællesskabsorienteret – Omfavnende – Glad – Legende – Overraskende – Innovativ – Eksperimentel – Kunstnerisk
FIMDs CVR nr.: 38 71 62 98 & Adresse: Slangerupgade 14, st.tv., 2200 København N
Som medlem af foreningen modtager du nyhedsbrev kvartalsvis og invitationer til vores arrangementer, som du tilbydes gratis eller entré med rabat. Det koster blot 150 kr. årligt at være medlem. Skriv til kasserer@integrateddance.dk for indmeldelse.
Via dit medlemskab er du med til at styrke den stemme som FIMD repræsenterer i, om og til vores fælles samfund.
Vi afholder Ekstraordinær Generalforsamling d. 29.10.2024, kl. 18.30 på UdviklingsPlatformen, Kbh N. Alle medlemmer er velkomne.
BESTYRELSEN
Thomas Corneliussen
Næst-formand
Mette Oscar Pedersen
Bestyrelsesmedlem
Robin Frederiksen
Bestyrelsesmedlem
Michael Due Kay
Intern Revisor