LISTEN-IN
Foto af FIMD
Foto af HÅKAN Media
LISTEN IN
– er titlen på FIMDs 3. Huskunstnerprojekt, som foregik i sommeren 2022, på Egmont Højskolen.
Undervisningen bestod af dans/bevægelse, body-work, koreografi, danse- og musikteori. I samarbejde med musiker Anja Tietze Lahrmann og Konsulent Nicky Visser udforskede vi 2 slags lytning:
- Lytningen, der hvor vi oplevede lyde. Den lytning, dét der er en auditiv aktivitet. Lydbølger krydser kroppens tre mindste knogler i mellemøret og vibrerer cochlearens spiral. -Hvad er den fjerneste lyd, du kan høre? -Hvad er det nærmeste? Vi brugte mikrofoner og stetoskoper til at udforske dette.
- Lytning som sansning – det er en åben tilstand af opmærksomhed. Vi øver os i at lytte gennem vores krop, igennem vores hud… -at lytte gennem berøring.
Begge disse måder at lytte på, leder os ind i bevægelse og dans. Vi lytter til vores egen krop, vi lytter til vores partnere og vi lytter til gruppen, når vi danser. Vi lytter til rummet.
Udtalelser:
Line, dansende i uge 29: “Det har været en fantastisk givende og inspirerende uge. Det var skønt at bevæge mig så meget og på alle mulige nye måder, og lade mig føre og stole på at min krop ved hvordan den vil bevæge sig. At lytte ind og ud, -og den samskabte tryghed i gruppen var en berigende oplevelse. Jeg er igen blevet bekræftet i hvor betydningsfuldt det er når vi er sammen i mangfoldighed. Dansen og musikken er en fantastisk måde hvorpå vi kan mærke fællesskabet og alt det der forbinder os”.
Erica, Dansende deltager: “Jeg har altid været meget glad for at danse, men det overraskede mig alligevel, hvor meget jeg kunne lide og hvor afslappende jeg fandt den frie dans. Teorien var til tider lidt tung, andet sad lige i skabet. Alle danseøvelserne kunne jeg lide”.
Mulle & Cliff, publikum og ægtepar, hvor af den ene har et handicap, deltager i familiehøjskolen med deres børn: ”Det var en rigtig fin forestilling. Det var ikke ligesom kørestolsdans. Her havde i de handicappede med som ligeværdige. Det var æstetisk. Det var kunst!”
Rasmus, lærer på Egmont Højskolen: ”Det gik godt. I år var det nemmere at se dansen og bevægelserne, fordi vi var så tæt på de optrædende”.
Charles (musiklærer) & Michael (far til 2 af de optrædende unge): ”Det var virkeligt god musik der blev spillet til forestillingen, for sådan nogle gamle jazz-entusiaster som os!”
Årets huskunstnerprojekt blev bredt ud til 250 mennesker igennem forestilling, installation og foredrag + dokumentar.
LISTEN-IN video fra Egmonthøjskolen: https://youtu.be/ilMI_1_EeWY