Sister, I can feel it in my bones
Den finske forestilling udfolder sig i en rig verden af latter, indsigt og ønsket om at finde fred, som en del af livets spektrum, og som sig selv. Forestillingen er et autobiografisk værk, både komisk og til tider alvorligt, fremført af to performere. En livsbekræftende fejring af at gribe glæden og en påmindelse om, at man nogle gange må lytte til den stærke stemme i det sårbare, før man siger noget.
Langt mere end identitetspolitik om handicap undersøger værket den levede, kropslige erfaring og spændingen mellem ønsket om blot at leve et ligeværdigt liv og de mange måder, hvorpå samfundet igen og igen kommer til kort. På den måde holdes spejlet op foran os alle.
Publikum inviteres til at vidne, opleve og grine sammen med performerne, og ikke mindst til at forstå deres egen rolle i at skabe den verden, vi deler. Der vil blive talt engelsk i forestillingen.
Efter en uforudset begivenhed vil en af performerene ikke kunne deltage i festivalen. Denne tilpassede version tager derfor også afsæt i dokumentationen fra sidste års forestilling, hvor Christelle delte scenen med Noora.
Performere: Noora Västinen, Christelle Dreyer
Instruktion: Jonna Lehto
Lyddesign: Georgie Goater, Topi Hurtig
Tak til: Gunilla Sjövall, Heini Vahtera, Pia Lindy, Silva Laukkanen og Olesya Nedostoynaya
Fotokreditering: Ignacio Pérez Pérez