MIRAMOS
Den norske koreograf Torgunn Wold præsenterer i samarbejde med den spanske dramaturg Paulo Serantes den legende forestilling MIRAMOS.
I MIRAMOS inviteres du med ombord på en magisk rejse, hvor finurlige væsner fra en anden dimension forsigtigt udforsker et nyt og mærkværdigt sted: planeten Jorden. De fire farvestrålende skabninger møder og undersøger vores verden med nysgerrighed og legende fascination – men hvor kommer de fra, og hvad laver de mon her?
Oplev et sanseligt portræt af et møde mellem to verdener, hvor dans, teater og musik smelter sammen. MIRAMOS viser os, hvordan modet til at nærme sig det fremmede kan åbne døre for venskab og forståelse, og hvordan et stærkt fællesskab kan opstå på tværs af forskellighed, former, farver og fantasi.
MIRAMOS henvender sig til børn i alderen 4-8 år og deres familier.
Fredag d. 1. maj er for institutioner og billetterne er gebyrfri (kræver booking for at se forestillingen). Lørdag er for børn og deres familier/voksne og kræver billet.
Danskompaniet Spinn er et professionelt dansekompagni baseret i Göteborg, Sverige. Spinn består af dansere med og uden funktionsnedsættelser og arbejder sammen med svenske og internationale koreografer og komponister. Deres forestillinger og workshops henvender sig til både børn og voksne. Kompagniet blev grundlagt i 2010 af kunstnerisk leder Veera Suvalo Grimberg.
Koreografi: Torgunn Wold
Dansere: Ida Häggström, Hannah Karlsson, Annika Vestel og Emilia Wärff
Kostume Design: Charlotte von Weissenberg
Maske Design: Sanna Persson
Lyd Design: Dag Rosenqvis
Lyd Design og Dramaturgi: Paulo Serantes
Foto og Film: Lina Ikse
Tekniker: Simmel Åslund
Produktion: Danskompaniet Spinn og Producentbyrån
Fotokreditering: Lina Ikse