Modertræ
Facts
På gulvet ligger to røde japanske tatami-måtter. Ovenpå dem ligger performeren i fosterstilling. Derfra vækkes kroppen til live og bevæges af billeder som fx livmoderen, ormen og træet, akkompagneret af vokal, cello og elektronik.
En spastisk krop har ikke de samme fysiske udtryksmuligheder som almindelige danseres kroppe, men der foregår alligevel et konstant indre drama i form af spændinger, chokspasmer og den daglige kamp for at få kroppen til at reagere på de indre impulser, eller blot at holde balancen, når der skiftes fra én stilling til en anden. Dette drama er muligvis ikke synligt for de uvidende, men det gør det ikke mindre virkeligt.
Spasticitet opstår i langt de fleste tilfælde som en kombination af for tidlig fødsel og mangel på ilt til hjernen og det præmature nervesystem er særligt sensitivt overfor lydlige udsving. Således har sopran, performer og komponist Annemette Pødenphandt skabt en pulserende lydkulisse ved hjælp af optaget og bearbejdet real-lyd i elektronisk samspil med live-vokal samt en cello, der knirker, skriger og vånder sig under buens tunge pres.
Værket er både visuelt og auditivt bygget op omkring kontrasterne mellem de indre billeders langsomme poesi og den ydre kropslige præmis, der i høj grad formes af spænding, friktion og modstand.
Link til trailer: